top of page
Turkis himmel

Om Sydhjørnet

Sydhjørnets Start og Nu

Sydhjørnet blev startet fordi en gruppe forældre til unge og voksne med primært en Autismespektrumforstyrrelse, der følte, at der manglede et bofællesskab specifikt til denne gruppe.

 

Forældrene valgte at samarbejde med Kristelig Handicapforening, da denne forening både havde et betryggende værdigrundlag og lang erfaring inden for området.​

 

Beliggende centralt i Vamdrup, startede Sydhjørnet i 2012 med en lille gruppe mennesker. Siden da er det vokset, og i dag bor der 14 beboere med en række forskellige udfordringer, herunder fysiske handicap, hjerneskade, autisme og ADHD.

 

​Hverdagen på Sydhjørnet er præget af tryghed og forudsigelighed. Der er faste spisetider og en tavle, der viser, hvilke personaler der er på vagt den pågældende dag og den næste.

Dette gør det lettere for beboerne at forholde sig til deres dagligdag.

 

Derudover tilbydes der daglig andagt.

​De fleste beboere er på arbejde fire formiddage om ugen, hvilket bidrager til en struktureret og meningsfuld hverdag. En gang ugentligt har beboerne "Hjemmedag" Her gøres lejlighederne rent og vasketøj vaskes m.m. 

 

Sydhjørnet er dermed blevet et sted, hvor mennesker med forskellige udfordringer kan leve et trygt og meningsfuldt liv i fællesskab.

Det er et mål for bofællesskabet, at hverdagen skal afspejle det kristne menneskesyn, hvor hvert
eneste menneske har sit eget umistelige værd. Der tilbydes derfor bl.a. andagter i hverdagen såvel som
der er tilbud om at deltage i gudstjeneste om søndagen. Det er en naturlig ting at tale om dét at tro og
have et åndeligt liv.

Faciliteter

 

Lejlighederne: 

Der er 14 lejligheder med egen indgang ud til fællesarealerne samt en terrassedør ud til en lille terrasse. Lejlighederne er delt i 3 rum, det største er stuen hvor der også er et tekøkken, dernæst ligger soveværelset med mulighed for at lukke af til stuen.

 

I forbindelse med soveværelset ligger badeværelset, ligeledes med en skydedør, så man ikke sover med sit toilet. ALLE lejligheder er kørestolsvenlige med mulighed for opsætning af lift ved behov og indrettet efter beboerens ønsker. 

 

Fællesarealerne:

Sydhjørnet består af 2 beboere-gange med henholdsvis 6 beboere i den ene ende og 7 i den anden, samt 1 lejlighed ude ved indgangen i midten ligger spisearealet og køkkenet og vores udestue hvor der er sofaer borde spil m.m. det er også her der bliver afholdt den daglige andagt. Derudover er der et Multirum og et Møderum 

Personalegang: 

Skråt til højre ligger personalegangen, her har personalet eget skab, kopirum og et kontor med pauserum. Det er også her ledelsen har kontor.

Udearealer:

Udearealerne på Sydhjørnet, består at en kæmpe græsplæne med fodboldmål og et stykke med "Vildt med Vilje" Der er fliser hele vejen rundt på grunden så det er let at komme rundt. Udenfor udestuen ligger den store terrasse går man til venstre finder man en gynge hængene i det store træ og en trampolin.

 

Går man til højre finder man bålpladsen, der er et drivhus med tomater osv. et værksted og redskabsrum 

Hver beboere har også et lille skur udenfor til opbevaring 

 ​​

bottom of page