
Målgruppen
Sydhjørnet er et bofællesskab for unge/voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Pt i
alderen 21-61 år.
Beboergruppen rummer mennesker med vidt forskellige diagnoser samt fysiske og psykiske handicap.
Mange af beboerne har en diagnose inden for autismespektret. Derudover er der tale om, Cerebral
Parese, diverse Syndromer og medfødt samt erhvervet hjerneskade.
Beboernes individuelle behov for støtte og pleje er forskellige. For nogle få er personlig pleje en stor del af dagligdagen, hvor de fleste andre primært har brug for socialpædagogiske støtte. Nogle beboere får medicin, og der er sovende nattevagt på stedet.
På Sydhjørnet tager vi udgangspunkt i beboernes drømme og håb.
Hver enkelt beboer har sin egen lejlighed i bofællesskabet, hvor der er mulighed for at være sammen
med andre, men også mulighed for at være helt sig selv. Flere skal støttes i at etablere sociale
relationer, men kan profitere af et guidet samvær. Der videreudvikles derfor både i daglige færdigheder med praktiske gøremål, samt træning i sociale færdigheder.
I bofællesskabet deltager beboerne i forskellige dagligdagsopgaver så som madlavning, rengøring,
tøjvask, havearbejde m.v. ud fra den enkeltes funktionsniveau. Der laves mad i huset hver dag og der
spises sammen i mindre måltidsfællesskaber.
Der er forskellige fritidstilbud på stedet. Det er alt fra træningsprogrammer, sport, ture, underholdning, sang, musik og hygge.